Champagne Treasures
Champagne facts
Champagne er en mousserende vin lavet ved sekundær fermentering af vindruer. På den måde dannes der vin med kulsyre. Navnet har den efter den franske region Champagne.
Historien
Vin fra Champagne har været kendt de sidste ca. 600år. Oprindelig blev vinen lavet til kirkeligt brug ved nadveren, men ret hurtigt blev der også fremstillet mousserende vin til andet end kirkelige handlinger. Mange tror, at Frankrig har opfundet den mousserende vin, men englænderne og russerne har tidligt, allerede fra slutningen af 1400-tallet tilsat
sukker og melasse til vin. Champagnen er således ikke opdaget ved et uheld, og det er heller ikke benediktinermunken Dom Pérignon (1638 - 1715), der har opfundet den.Dom Pérignon var derimod den første, der virkelig beskrev processen, og det var ham,der bl.a. fandt på, at holde korkproppen fast på med ståltråd. Oprindelig var champagne
meget sød, men fra midten af 1800-tallet skiftede smagen mod en tørrere champagne. I1876 kom Brut Champagne, der efterhånden blev den moderne champagne.
Varemærkebeskyttelse
Det er ikke alle mousserende vine, der må kalde sig champagne. Kun mousserende vine fra regionen Champagne i Frankrig , og kun de vine der opnår betegnelsen AOC (Appellation d'origine contrôlée) må produceres og markedsføres under betegnelsen "Champagne". Bekyttelsen strækker sig så langt, at udtrykket for champagneprocessen "méthode champenoise" heller ikke må anvendes uden for regionen Champagne. Champagne må kun fremstilles af druesorterne pinot noir, pinot meunier og chardonnay, enten af én druesort eller en blanding af disse sorter. Enkelte andre druer er dog også tilladt. Andre mousserende vine fra Frankrig eller andre vinproducerende lande som Spanien, Italien og Tyskland produceres under betegnelser som Crémant, Cava, Spumante, Asti og Sekt. Champagne Treasures ApS forhandler kun ægte champagne.
Fremstillingen
Champagne fremstilles efter "Méthode Champenoise". Efter den første fermentering og lagring på flaske skal der ske en sekundær fermentering i flasken. Den sættes i gang ved tilsætning af gær og sukker. Flasken skal herefter ligge i mindst 15 månede for at udvikle smagen. Er det en særlig god årgang kan den ligge i 36 måneder for at få betegnelsen millésime . I hviletiden skal flasken stå på hovedet, så de ikke fermenterede dele, affaldsstoffer, kan samles ved flaskehalsen. Endvidere skal flaskerne i den allersidste del af hviletiden drejes ca. 1/8 omgang dagligt, se foto. Derefter fryses flaskehalsen og flasken åbnes kortvarigt, så de ikke-fermenterede rester, affaldsstofferne, kan fjernes. Der tilsættes lidt vin og sukker, dosage, hvormed sødmen i champagnen kan reguleres. Flasken proppes igen og der påsættes ståltråd, så proppen ikke kan springe af på grund af den udviklede kuldioxid i flasken.
Champagnevarianter
De fleste champagner er lavet af en blanding af druerne chardonnay, pinot noir og pinot meunier, men blandingsforholdet oplyses ikke så ofte. Der fremstilles også champagner baseret udelukkende på én drue. Laves champagnen udelukkende på grundlag af chardonnaydruen kaldes champagnen blanc de blancs eller bdb. Er den lavet udelukkende på en rød (blå/noir) drue kaldes champagnen for blanc de noirs. Uanset om fremstillinen sker på grundlag af den ene eller den anden drue eller druesammensætning, så fremstår champagnen i en lys farve. Det skylde, at druemosten ved de røde druer kun er i kontakt med drueskallen i så kort tid, at mosten ikke tager farve.
Udover ovennævnte champagner fremstilles der også rosé champagne. Den fremstilles ved enten at blande lidt rødvin i hvidvinen, der bruges i champagneprocessen, eller ved at bruge most af røde druer, som udblødes/macereres sammen med drueskallerne et stykke tid (Saignée metoden). Rosé champagne er dyrere end almindelig champagne.
Épernay Vinmark med floden Marne Cramant
Champagnens sødme afhænger af doseringen af sukker efter den sekundære fermentering. Der skelnes mellem brut nature (uden sukker), extra brut, brut, demi sec og doux.
